Mange tror, at det slet ikke vedkommer dem ”Jeg vidste ikke ret meget om knogleskørhed og havde ikke tænkt meget over det, inden jeg blev kontaktet af Osteoporose Foreningen for snart to år siden. Men da fik jeg øjnene op for, hvor få mennesker, der ved noget om det – og hvor mange det alligevel rammer. Det kan godt være, det ikke er en meget højt profileret sag, men den er vigtig. Mange tror, at det slet ikke vedkommer dem. Unge mennesker, der sidder bag computeren. Mænd, der tror, det er en kvindelidelse. Så det er ekstremt vigtigt, at få budskabet frem til alle. Både unge og ældre – mænd og kvinder. Men især unge og mænd er en svær målgruppe at nå ud til med præcis denne sag. Så det vil jeg gerne bakke op om. Selv har jeg været så heldig, at jeg altid har bevæget mig meget i kraft af min profession. Jeg er nu blevet testet for knogleskørhed og har fået konstateret, at jeg har stærke og sunde knogler. Jeg spiser ikke mange vitaminpiller og andre kosttilskud, men jeg forsøger at leve sundt og får motion hver dag. Det gør en forskel.” Fakta Anne-Margrethe Laxholm (1951): Danser, danseinstruktør og dommer. Dansede med sin mand, Hans Henrik Laxholm og vandt adskillige Europa- og Verdensmesterskaber, både som amatør og professionel. Underviser på sin egen danseskole, Dance Academy Laxholm. Har siden programmets start i 2005 været dommer i Vild med dans på TV2. Har siden 2010 været ambassadør for Pink Cup, en landsdækkende golfturnering til fordel for brystkræft. |
|
|
Som et extra krydderi har vi udgivet en ny kogebog med knoglevenlige retter » |