Jeg har flere venner, der lider af knogleskørhed

”Jeg har flere venner, der lider af knogleskørhed. Det er svært at se på, når de lider, så jeg kan levende forestille mig, hvordan det er at have ondt i knoglerne. Derfor besluttede jeg, at jeg gerne ville gøre en indsats for at skabe mere fokus på knogleskørhed, da jeg blev spurgt. Efterfølgende er jeg blevet overrasket over, hvor mange mennesker, der faktisk lider af sygdommen. Jeg må indrømme, at jeg ikke vidste meget om knogleskørhed eller hvordan man kan forebygge det - og mange mennesker har det tilsyneladende på samme måde. Det er en smule skræmmende, når det er en af de sygdomme, der rammer allerflest mennesker i Danmark. Derfor er jeg glad for at kunne hjælpe med at sætte fokus på og viderebringe viden om sygdommen. For der mangler i høj grad viden om den hos den brede befolkning. Ikke mindst bør man udbredde viden om, hvordan man undgår sygdommen, fordi det hænger sammen med, hvordan vi lever vores liv. Man kan selv gøre meget for at undgå knogleskørhed ved at spise den rigtige kost, slippe de stillesiddende vaner og motionere noget mere. Lige som de fleste andre livsstilssygdomme. Selv motionerer jeg meget og lever forholdsvist sundt, fordi jeg har et job, hvor jeg sidder meget ned, hvilket ikke er godt til kroppen. Så i princippet behøver jeg ikke selv ændre mine vaner. Men derfor kan man jo godt hjælpe andre på vej til at gøre det.”

Fakta
Kaare Norge (1963): Klassisk guitarist - uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium. Har gennem karrieren givet over 2000 koncerter i ind- og udland. Spillede i 1992 - som den første klassiske musiker - på Roskilde Festivalen. Kendt for sine mange arrangementer af store værker som førsteindspilningen af J.S.Bacs 4 Partita. Bwv 828, og ikke mindst for sit arrangement af Led Zeppelins Stairway to Heaven, men har både kendte og ukendte værker på repertoiret, der også omfatter populær- og folkemusik. Kaare Norge er også ambassadør for Psykiatrifonden i kampagnen mod angst og Depression, samt Ambasadør i Nelson Mandela 46664 foundation i DK.
Som et extra krydderi har vi udgivet en ny kogebog med knoglevenlige retter »